Julie Lotzbeck 2011
Luk
Klik på det lille foto herunder for at se en større gengivelse.


 

Julie von Lotzbeck
f. 1976.
Uddannelse:
Dansk Designskole 1998 - 2003.

Udstillinger:

Art Copenhagen 2008, 09, 10 og 2011.
Gallerihuset, København 2008.
Galleri DGV, Svendborg 2008, 10 og 2011.
Art Herning 2008, 09, 10 & 2011.
Galleri Henrik Kampmann 2009 og 11.



Det pastose strøg
Det abstrakte maleri er en svær konstruktion. Det kan kæntre så let som ingenting, hvis kunstneren enten ikke har et særligt talent eller et professionelt greb, der får billedet til at balancere og fremstå som en gyldig helhed.
Sådan er det med maleren Julie von Lotzbech s billeder. De balancerer, og dog gør de ikke, for de er først og fremmest karakteriseret ved deres voldsomme gestik, deres pastose strøg, deres gnistrende energi. Umiddelbart ser hendes maleri ud til at være stærkt naturinspireret. Men det er kun tilsyneladende, for ethvert motiv - hvis der overhovedet er et sådant - opløses i en abstrakt billeddannelse, hvor billedet konstituerer sin egen virkelighed.
Kunstneren indrømmer da også, at billederne kommer til hende som noget fra det ubevidste. Hun vil netop undgå det styrede. Billedet skal være en følelse. Derfor har mange af kunstnerens billeder en hurtig tilblivelse. De bliver til som i en spontan rus, og heri ligger deres umiddelbare styrke. For kunstneren må øjet gerne gå - langsomt - på vandring i hendes billeder. Billedet må gerne indeholde en grad af mystik, at vi som beskuere føler vi er med på en slags opdagelsesrejse, hvor det ene lag næsten hemmelighedsfuldt dækker over det næste. Et maleri må aldrig blive entydigt. Det må gerne anslå flere stemninger på én gang.
Julie von Lotzbech har kun malet i få år. Men hendes maleri er allerede trådt i karakter. Hun ved hvor hun vil hen, velvidende, at hendes billeder altid ender - for hende selv - et uventet sted.
Dét er et kvalitetstegn hos en ung kunstner. Se selv efter.

Ole Lindboe.
Redaktør af Magasinet Kunst. TV-vært på programmet Kunst i Øjet.

Se også kunstanmelder Preben Winthers artikel om Julie.