Lise Malinovsky, Munch parafraser, 2013.

 

Lise Malinovsky har mange gange malet parafraser – altså gendigtninger – over andre kunstnere. Disse 5 billedere er malet og udstillet i 2013, 150 året for Munchs fødsel. Peter Michael Hornung skrev i forordet til kataloget:

“Motiverne er Munchs – men billederne er Lises

Maleren Edvard Munch er så stor en kunstnerisk udfordring, at hans værker burde afholde alle andre kunstnere fra at nærme sig ham, undtagen i beundring.
Lise Malinovsky har nærmet sig Munch i dyb beundring, men typisk for hende er hun blevet så inspireret og motiveret af den store ekspressionists billeder, at mødet har givet hende mod til at tolke hans ikoniske motiver på sit eget maleris præmisser.
Når opgaven: At male sit møde med Munch har givet Lise Malinovsky så stor inspiration, er det på grund af et fællesskab på tværs af tid og sted. For det, der er det karakteristiske ved Munch, – hans hensynsløse ærlighed og ægte emotionalitet, hans stærke, ulmende farvekraft og hans voldsomme opfattelse af formens muligheder – har for den danske maler bekræftet alt det, som hun siden egen begyndelse har anset for at være det væsentlige ved alt maleri.
Stik modsat de fleste af dem, som Lise Malinovsky gik sammen med på Kunstakademiet i København, mente hun ikke, at maleriet var belastet af sin egen fortid.
Maleriet havde netop en fremtid, fordi det i overvældende grad rummede en så strålende fortid. Og det, Lise Malinovsky tog med sig fra Akademiet, var ikke så meget en teknisk viden som et særligt mod.
Nemlig, modet til at turde være sig selv og insistere på at følge sit eget spor blandt de mange mulige spor, der byder sig til. Hun var nødt til at føle, at hun havde et særligt mellemværende med det, der havde stimuleret maleren i hende. Det er dette særlige mellemværende med Edward Munch, der endnu engang har skubbet hende derhen, hvor hun mest foretrækker at være.
Det er en udfordring for enhver maler at finde emner, som føles så stærke, påtrængende og uomgængelige, at de kræver at blive gjort synlige. Derfor handler det for maleren om at prioritere to forhold: Det ene, at være så åben overfor omverdenen, at hun formår at lade sig friste af andre. Det andet, at kunne vælge rigtigt blandt de fristelser, hun bliver udsat for.
Lise Malinovsky har foretaget et meget modigt – nogen vil måske sige næsten dumdristigt valg – da hun valgte at male sine egne variationer over Munchs malerier. Men hendes mod er kommet hende til gode. For hun har ikke valgt Munch for at kappes med ham. Hun har valgt Munch for at lære af ham. For det, Munch kunne – måske bedre end nogen anden maler i Norden – er det, der lige fra begyndelsen har været det altafgørende kunstneriske incitament for Lise Malinovsky”.

Peter Michael Hornung