Wiliam Skotte Olsen

Wiliam Skotte Olsen. 2002.
Wiliam Skotte Olsen. 2002.

Wiliam Skotte Olsen

var en klar outsider i dansk kunstliv. Han blev født ind i en familie, der var stærkt knyttet til Frelsens Hær, hvor han som ung spillede trombone i deres orkester. Han begyndte tidligt at male og meldte sig til tegnekursus på Glyptoteket og senere Kunsthøjskolen i Holbæk, hvor han forberedte sig til akademiet. Her blev han optaget i 1965, men det fangede ham ikke rigtigt, og han kom der kun sjældent. Mere interessant var den nye “Hippie” bevægelse og de stoffer, der dukkede op i kølvandet heraf. Wiliam fulgte beredvilligt Allen Ginsbergs parole om at “turn on – tune in – and drop out”.
Det blev hektiske år.

I 1971 drog han på den store indiens tur med tog og bus gennem Tyrkiet og Afganistan. Efter denne tur havde Wiliam svært ved at finde fodfæstet igen, og i 1974 gik det helt galt.

Wiliam forklarede om skjulte mikrofoner og russiske atombomber og måtte først på Herstedvester, siden på Sankt Hans’ lukkede afdeling. Her blev han i 3 år. Herefter var Wiliams liv totalt ændret og han passede skidt ind i et samfund, hvor flower-power tiden uigenkaldeligt var forbi.

Dan Sterup-Hansen, der var leder af grafisk skole, tog ham en tid under sine vinger, og Wiliam kunne benytte skolens faciliteter, skønt han på dette tidspunkt ikke var tilmeldt akademiet. Det kom der nogle ypperlige raderinger ud af.

Se også hvad galleriet kan tilbyde af tegninger og grafik.

På denne tid (begyndelsen af 1980’erne) boede Wiliam i en kondemneret ejendom i Odinsgade, hvor han havde indrettet sig på loftet under tagspærene. Her malede han en serie små indtagende billeder på stumper af pap, han fandt på sin vej.

De sidste 20 år af sit liv boede Wiliam Skotte Olsen i en skurvogn på Christiania, hvor han befandt sig godt, men arbejdede under skiftende og vanskelige forhold.

I efteråret 2004 blev Wiliam indlagt på Amager Hospital meget afkræftet. Det viste sig, at han var angrebet af kræft og den 10. februar 2005 døde han.
Wiliam er begravet i familiens gravsted på Garnisons Kirkegaard, R-8-6.

Wiliam er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Kobberstiksamlingen, Nordjyllands Kunstmuseum, Trapholt, Vendsyssel Kunstmuseum, og senest Nationalmuseet, der i 2001 indlemmede en hash-bod i samlingen, rigt dekoreret af Wiliam.

Mikael Wivel har skrevet to bøger om Wiliam, Ole Lindboe en.
Wiliam var en glimrende musiker og hans musik fra gruppen “Green Gras” er genudgivet på CD og kan købes i galleriet.

Sidste år overtog Herning Kunstmuseum hans skurvogn, som vil indgå i museets permanente samling.

Wiliams skurvogn
Wiliams skurvogn på Christiania 2004.

Se også:

Malerier fra 1960’erne og 1970’erne

Tegninger og grafik

CV