![]() VIOLIN OG FULDMÅNE, 1972. Olie på lærred. 97 x 114 cm. Privateje. ![]() KOMPOSITION MED RØD FIGUR. 1978. Olie på lærred. 51 x 61 cm. Privateje. ![]() DEN STORE FAMILIE . 1967 Olie på lærred. 195 x 130 cm. ![]() KOMPOSITION II, 1975. Olie på lærred. 100 x 90 cm Tilhører Kunst på Arbejdspladsen |
WILIAM SKOTTE OLSEN på Museet for Religiøs kunst i Lemvig. 9. april til 5. juni 2011. Den store retrospektive udstilling med kunstneren Wiliam Skotte Olsens værker, der startede på Kastrupgaard, flytter nu til Lemvig. Da Wiliam Skotte Olsen (f. 1945) døde i 2005, var det sikkert kun de færreste, der huskede ham som et af de mest lysende talenter i det 20. århundredes danske malerkunst. Det var i 1966, han bragede igennem til berømmelse på sin første separatudstilling. Dengang var han kun 21 år gammel, men markerede sig ikke desto mindre som figurmaler i den store stil, i nær slægt med malere som Svend Wiig Hansen og Jens Adolf Jerichau. Trods hans ungdom var billederne ikke bare forbløffende autoritative, men også fuldkommen overrumplende i farven. Noget tilsvarende fandtes ikke i samtidens danske maleri. Wiliam Skotte Olsens liv og karriere var præget af stor sjælelig turbulens. Frem til 1980 malede han sine billeder med en mærkeligt skævvreden sikkerhed og med en stadigt stigende intensitet. Siden blev indsatsen mere desperat, men han mistede aldrig sin særegne sans for farvens magi. Han boede og arbejdede i sine sidste år på Christiania og holdt sig i det hele taget langt fra det officielle kunstliv. Udstillingen omfatter omkring 100 af Wiliam Skotte Olsens bedste billeder. Den er sammensat af kunsthistoriker, dr. phil. Mikael Wivel, der har fulgt Skotte Olsens kunst på tæt hold gennem alle årene. Mikael Wivel har skrevet en smuk bog, udgivet i anledning af udstillingen. Udstillingen vises på Museet for Religiøs Kunst, Lemvig. 9. april 5. juni 2011. http://www.mfrk.dk/udstillinger/kommende-udstillinger.aspx © 2010 - Kastrupgårdsamlingen Malerier af Wiliam Galleri Henrik Kampmanns startside |